Forebyggende test af papir - isoleret og gummi - plast - isolerede kabler involverer generelt kun isoleringsmodstand og modstå spændingstest.
Når du tester kabelisoleringsmodstand, skal du være opmærksom på følgende:
1) Måling af isoleringsmodstand er velegnet til kabler med begrænset længde. Et megohmmeter bruges generelt til at måle og beregne absorptionsforholdet. Under de samme testbetingelser, jo bedre kabelisolering, jo højere er absorptionsforholdet.
2) Der er generelt ingen specifikke regler for kabelisoleringsmodstandsværdier. Et kabels isoleringsbeting skal bestemmes ved at sammenligne det med de originale poster. Da temperaturen påvirker isoleringsmodstanden for et kabel, skal vejrforholdene såsom lufttemperatur og fugtighed registreres under kabelisoleringstesten til sammenligningsformål.
3) Megohmmeter til brug: For kabler med spændinger under 1 kV skal du bruge en 500-1000 V megohmmeter; For kabler med spændinger på 1 kV og derover skal du bruge en 1000-2500 V megohmmeter.
4) Før testning skal kablet udledes og jordes fuldt ud ved at jordforbinde den ledende kerne og kabels metalskede.
5) Førstest skal du rengøre overfladen på kabelterminalmuffen for at minimere overfladelækage. Brug en anden isoleret kabelkerne som en afskærmningssløjfe. Tilslut lederne i begge ender af denne isolerede kerne til ærmet eller isoleringen af den isolerede kerne, der testes med fleksibel metaltråd, indpakker dem flere gange, før de forbinder dem til meghmmeters skjoldterminaler.
6) Efter hver isoleringsmodstandsmåling, udledning og jord kablet. Jo længere kablet, jo bedre er isoleringstilstanden. Jordforbindelsestiden skal være længere, generelt mindst et minut.
DC modstår spændingstest er den mest basale test for kabelprojektoverlevering eller forebyggende test, og det er også det mest basale grundlag for at bestemme, om en kabellinje er egnet til drift. Driftskabler skal gennemgå regelmæssig DC -modstå spændingstest, og lækstrøm skal også måles.
